Tæt på sandheden - for det meste.

Who you gonna call? Water Bursters!

24. april 2025 ·

Når han ikke reparerer udstødninger, bekæmper han brande – eller det, der minder om det. Mød Polle, Fly Wheels’ egen ildsjæl og byens måske mest fantasifulde brandmand.

En af de brandbiler man kan se Water Bursters køre i. Arkivfoto.
En af de brandbiler man kan se Water Bursters køre i. Arkivfoto.

Midt i lugten af olie og den konstante summen fra værkstedet Fly Wheels arbejder en mand, der ikke kun skifter dæk og strammer bolte. Han slukker også brande.

Polle, en af byens mere farverige karakterer, skruer ikke kun i alle slags biler. Når han smider arbejdstøjet fra Fly Wheels, så hiver han samtidig en anden uniform på. Det er intet mindre end Water Burster-branddragten. For Polle er ikke bare mekaniker. Han er også deltidsbrandmand, eller deltids helt, som han selv ynder at sige det. 

“Polle er en helt. Polle har et stort ansvar!” Lyder det fra Polle selv. 

Benzin i blodet og vand i tanken

Water Bursters er et frivilligt brandkorps, og selvom budgetterne er tynde og slangerne ofte er utætte og umulige at sigte med, så er moralen stadig høj. Polle forklarer levende, hvordan han kaster sig direkte ind i flammerne, uanset om det gælder brændende trailere, en grillfest, der er gået galt, eller en falsk alarm hos SocialNews. For ham handler det ikke om penge (ud over 5000 kroner pr. slukning).

Men heltegerningerne stopper ifølge Polle ikke ved ildslukning. For nylig fandt Polle sig selv i en lettere ubehagelig situation. En gidselsituation i en kontorbygning, en bande bevæbnede mænd og en enkelt, beskidt og svedig tanktop under uniformen. Helt alene sneg Polle sig rundt mellem etagerne, kommunikerede gennem flere radioer og på ikke-definerbare måder uskadeliggjorde han skurkene én efter én. Alt imens han prøvede at få sin Zippo til at virke.

Det hele endte ifølge Polle, naturligvis med at Polle stod på taget og råbte “Who you gonna call? Water Bursters!”, alt imens politiet stormede bygningen.

Én mand, én brandslange, ét stort ego

Ifølge Polle har han efterhånden slukket flere hundrede brande, reddet et tocifret antal katte og gamle damer og genoplivet adskillige grillpølser fra at blive til kul på tankstationernes grille. Det meste er sket i løb, med kun én hånd på slangen og den anden i lommen.

Så næste gang det lugter brændt, så ved du, hvem du måske kan ringe til.

Water Bursters.

Hvis Polle altså tager telefonen.

SocialNews har ikke været i stand til at verificere hændelserne hos eksterne kilder, ud over mundtlige udsagn fra resten af Water Bursters. Flere af de beskrevne hændelser virker dog bekendte fra flere actionfilm.

In category:
Older Post

Det Skæbnesvangre Eksperiment

Når Drømmen om Evigt Liv Bliver et Mareridt Denne artikel kan indeholde stærke billeder D. 13. oktober 2023 åbnede Dr. Jim Street dørene til Pillbox Hospital for at præsentere sit seneste banebrydende gennembrud inden for forskningen om evigt liv. Begivenheden…
Read
Random Post

Spiludbyder bryder loven

Her på det sidste Har der været et større antal reklamer fra Danske Spil med disse reklamer bryder faktisk loven i at der ikke fremgår at man skal være over 18 år gammel plus at der også skal være information…
Read
Random Post

Ugens 69 - muskler og mystik

Fotograf: Sasha Samsøe. Interviewer: Hans Oxholm Laura og Diego i denne uges side 6 & 9. Har du også lyst til at blive ugens model og tjene 10.000 kroner, så kontakt Sasha Samsøe på tlf. nr: 43 90 68 90…
Read
Random Post

Statsadvokat går af

Henrik Colding stopper som statsadvokat med øjeblikkelig virkning da han er blevet indsat som ny chef advokat hans hovedopgave bliver og få styr på advokat virksomheden og få det på rette kurs. Men når man kigger tilbage på samarbejdet mellem…
Read
Random Post

Politiet rykker ud på app

Politiets arsenal af moderne værktøjer er blevet udvidet med en nyskabende smartphone-app, der giver brugerne mulighed for at etablere direkte kontakt med relevante afdelinger eller levere værdifulde tip til politiets arbejde. Appen tilbyder desuden omfattende information om politiet som organisation…
Read
Random Post

Fredaftale i byen

The Savages og Politiet har sluttet Fred det vil sige atkrigen mellem The Savages og Politiet er over det kan vi fortælle her lørdag morgen hvor er den Endelig aftale er kommet på plads fortæller en af vores politiet i…
Read